søndag den 12. februar 2012

Winter Vegetables

Undskyld - jeg bliver simpelt hen nødt til at bruge det engelske udtryk Winter Vegetables - for ordet vintergrøntsager lyder ikke nær så besnærende i mine ører!

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en skøn, engelsk bog: How to grow Winter Vegetables. Som titlen afslører, handler den om at dyrke grøntsager til vinterbrug - såvel de, der gemmes med succes, som de, der holder sig friske vinteren over - og de, som ligefrem drives frem i løbet af vinteren. Følges bogens anvisninger, undgås sågar 'The hungry gap' - tiden, hvor forrådet er brugt, og man endnu ikke kan høste af det nye. 

De kan altså noget - de englændere! Og det hele er så overskueligt og lige til... Tips til såning og plantning. Udførlig beskrivelse af de forskellige grøntsager og af hvornår, det er optimalt at så og plante - og et tip om, hvornår man alligevel kan nå det, hvis man missede det optimale! 232 sider til 9.86 £.

Jeg har jo fx købt rabarberfrø. Og nu kan jeg læse, at de bedst sås i små potter i perioden marts til maj, og de skal plantes ud to måneder senere. Heldigvis har jeg allerede afsat god plads til dem, for jeg har altså en drøm om en række af 3 smukke terrakotta-potter af den høje type, der bruges til rabarberdrivning på denne tid. Nå - nu skal frøene jo lige i jorden først. Jeg er spændt på at se, hvor hurtigt de vokser til. Sorterne er i øvrigt 'Vicoria' og 'Glaskin's Perpetual'. Sidstnævnte skulle være rigtig god til tærter og saft, mens 'Victoria' skulle egne sig perfekt til: drivning - naturligvis :)

Og mine løg er det i hvert fald på høje tid at få sået nu! Hvis jeg sår dem 5 frø sammen ad gangen, kan jeg plante dem ud som en klump og får masser af gode mellemstørrelse-løg. Der skal naturligvis være lidt større afstand mellem 'klumperne', end hvis løgene stod enkeltvis, men det giver alt i alt et højere udbytte, når nu jeg ikke er interesseret i kæmpeløg alligevel. Og det må da siges at være en optimal løsning på min meget begrænsede plads.

Såbakker, pluggboxes og roottrainers er klar - jeg må vist hellere lægge vejen forbi tømmergården i morgen, så jeg kan få en god jord at så i.

Pssst:
Skal du også ha' styr på dine Winter Vegetables, så er linket til bogen lige her:
http://www.amazon.co.uk/Grow-Winter-Vegetables-Charles-Dowding/dp/1900322889
- der er endda mulighed for at se lidt i bogen online...

3 kommentarer:

  1. Ja, de englændere de kan bare det det. De smitter og begejstrer, det skal der slet ikke herske tvivl om. Jeg er meget spændt på din grow-your-own bølge. Måske hopper jeg på den, men nu kan du lige teste den af først :O))

    SvarSlet
  2. Den bog ser spændende ud. Som jeg jo har skrevet før skal min køkkenhave "optimeres" i år, så måske kommer den bog på ønskesedlen.
    Tak for tippet!

    SvarSlet
  3. Hej. Det lyder som en spændende bog. Det er interessant at du vil så rabarber. Det vidste jeg ikke, at man kunne. Jeg håber, vi andre kan få lov at følge med i det projekt på sidelinjen?

    SvarSlet